Donald Trump har tidligere udtrykt ønsket om et regimeskifte i Cuba. Nu har han igen meldt ud, at han vil tage den kommunistiske ø.
I Det Ovale Værelse rettede Trump fokus mod Cuba, da han sagde: “Jeg tror, jeg vil få æren af at tage Cuba.”
Forholdet mellem USA og Cuba har været præget af over 60 års konflikt, mistillid og politiske spændinger.
Siden den cubanske revolution i 1959 har det kommunistiske styre i Cuba stået i skarp kontrast til USA, både ideologisk, økonomisk og politisk. Under Den Kolde Krig kulminerede spændingerne med Cubakrisen i 1962, og siden da har USA opretholdt en omfattende økonomisk blokade mod Cuba.
Eksperter som Carlos Salas Lind, ekstern lektor ved CBS, og Øjvind Kyrø, tidligere udenrigskorrespondent og Cuba-ekspert, forklarer, hvorfor Cuba igen er i fokus i amerikansk politik og hvad der driver Trumps interesse for landet.
Der har været mindre protester mod det cubanske styre i de senere år, men omfanget er svært at vurdere. Ifølge Øjvind Kyrø ønsker Trump at blive husket som en præsident, der skabte markante forandringer, og Cuba spiller en central rolle i denne ambition.
– I mere end 60 år har USA forsøgt at presse det kommunistiske regime med embargo, invasion og hemmelige operationer, uden at det har ført til et systemskifte. Cuba fremstår derfor som en mulighed for at opnå en udenrigspolitisk sejr, hvor andre præsidenter ikke har haft held, siger Kyrø.
Det handler ikke kun om Cuba, men også om Trumps ønske om at sætte et varigt præg på amerikansk udenrigspolitik, tilføjer han.
Cuba ligger blot 150 kilometer fra USA, hvilket gør øen strategisk vigtig i amerikansk udenrigspolitik. Ifølge Carlos Salas Lind spiller klassisk stormagtstænkning en central rolle. USA har i årtier betragtet Latinamerika som sin egen baghave, hvor andre stormagter ikke bør få indflydelse.
– Denne tankegang handler grundlæggende om at sikre amerikansk kontrol tæt på egne grænser. Cuba skiller sig ud, da det er et af de få lande i regionen, som USA ikke har haft reel kontrol over, siger Salas Lind.
– Det gør Cuba til mere end blot et lille naboland; det bliver et symbol på en undtagelse i en region, hvor USA ellers dominerer, tilføjer han.
En hårdere kurs over for Cuba ses derfor som et forsøg på at genoprette kontrol og sende et klart signal om, at USA ikke accepterer modstand i sit nærområde.
Havanas gader er præget af både historiske bygninger og økonomiske udfordringer. Den amerikanske olieblokade har vendt op og ned på hverdagen for cubanske arbejdere, der kæmper med strømafbrydelser og brændstofmangel. Salas Lind påpeger, at Cuba også har en betydning, der rækker ud over geopolitik.
I årtier har landet været et konkret eksempel på et alternativ til den kapitalistiske model, som USA repræsenterer. Selvom Cubas økonomi er presset, har styreformen stadig en symbolsk værdi i Latinamerika.
– Den viser, at et andet politisk og økonomisk system kan eksistere – også tæt på USA, siger han.
Hvis styret i Cuba bryder sammen eller ændrer sig fundamentalt, kan det få betydning langt ud over landets grænser, da det kan mindske opbakningen til lignende styreformer i andre lande, vurderer han.
– Det handler ikke kun om Cuba, men om hvilke idéer der får fodfæste i Latinamerika og om der findes reelle og holdbare alternativer til den model, USA står for.
Samlet set viser eksperterne, at Trumps interesse for Cuba ikke kun handler om landet, men også om større spørgsmål som personlig arv, geopolitisk kontrol og ideologisk indflydelse i Latinamerika.
I går kollapsede Cubas nationale elnet, hvilket efterlod omkring 10 millioner mennesker uden strøm. Samtidig har Trumps sanktioner mod venezuelansk olie forværret energisituationen, med daglige strømafbrydelser, der i nogle områder varer op til 20 timer.
