Venstre foreslår at øge antallet af værnepligtige til 13.000 i 2035.
Fra februar i år gælder den udvidede værnepligt på 11 måneder. Under en statsministerduel i går præsenterede Venstres statsministerkandidat Troels Lund Poulsen dette forslag.
Partiet ønsker at fordoble antallet af værnepligtige.
Statsminister Mette Frederiksen (S) mente dog, at dette ikke var en nyhed, da regeringen allerede var i gang med at drøfte emnet.
I denne artikel ser vi nærmere på Venstres forslag og status for værnepligtige i Forsvaret.
Kvinder, der er fyldt 18 år fra 1. juni sidste år, vil også blive indkaldt til Forsvarets Dag. Den nye værnepligt, som trådte i kraft i februar, forlænges fra fire til 11 måneder. Oprindeligt skulle denne ændring træde i kraft i august, men regeringen besluttede at fremskynde den.
Desuden vil alle kvinder, der fyldte 18 år den 1. juli sidste år, også blive indkaldt.
Med den udvidede værnepligt skal der i 2033 være op mod 7.500 værnepligtige om året i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.
Venstre ønsker at øge antallet af værnepligtige i Forsvaret til 6.500 i 2030 og til 13.000 i 2035.
Dette kræver ikke kun mere plads, men også en struktur, der kan håndtere og uddanne flere, fortæller forsvarskorrespondent Mads Korsager.
– Det er en større øvelse, som indebærer, at alt, hvad man har nu, skal udvides, siger han.
Ifølge Mads Korsager er der to hovedårsager til, at antallet af værnepligtige skal øges. For det første skal Danmark bidrage mere til NATO’s fælles forsvar. I sommer blev det besluttet, at NATO-landene skal hæve deres forsvarsbudgetter til fem procent af deres bruttonationalprodukt.
– Dette kan blandt andet opnås ved at etablere et mobiliseringsforsvar, hvilket indebærer at indkalde og uddanne mange værnepligtige, som kan aktiveres i tilfælde af krig eller krise, forklarer han.
Den anden årsag er manglen på hænder til at udføre Forsvarets daglige opgaver, som for eksempel at beskytte kritisk infrastruktur og betjene de mange nye våbensystemer.
Der uddannes i øjeblikket værnepligtige på 16 steder i landet, primært i Jylland, men også på Sjælland og Bornholm.
Venstre mener, at der er behov for mindst tre nye kaserner i Danmark for at imødekomme det stigende antal værnepligtige. Partiet foreslår at oprette en kaserne på Fyn, en i Jylland, mens det tredje sted endnu ikke er fastlagt. Byer opfordres til at byde sig til for at huse en ny kaserne.
Dette kræver dog omfattende byggeri, påpeger Mads Korsager.
Kasernerne er allerede under betydelig forandring for at kunne tage imod de første store grupper af værnepligtige til sommer.
– Der er håndværkere på næsten alle kaserner, hvor værnepligtige skal være. Nogle steder kan eksisterende bygninger renoveres, men andre steder er forholdene så dårlige, at der er oprettet midlertidige kaserner til soldaterne, siger han.
– Det er et enormt projekt, som kun vil vokse, hvis der skal være flere værnepligtige samlet, tilføjer han.
Er man erklæret egnet, skal man trække et lodnummer, som kan afgøre, om man skal aftjene værnepligt. I de seneste år har alle værnepligtige meldt sig frivilligt.
Med flere værnepligtige kan der også være en risiko for, at nogle ikke ønsker at deltage. Direkte adspurgt, om Troels Lund Poulsen vil tvinge flere til at være en del af Forsvaret, svarede han:
– Ja, det kan jo blive konsekvensen.
Hvis man erklæres egnet efter prøver og lægetjek, trækker man et lodnummer. Et lavt nummer kan føre til indkaldelse, mens et højt nummer kan betyde, at man går fri.
Det er mange år siden, vi har været i denne situation, fortæller Mads Korsager.
– Det er ubetrådt grund, for i mange år har der ikke været behov for mange værnepligtige, og perioden var kort. Mange unge ønskede at prøve det, fordi det var overskueligt.
– Denne udfordring gør det endnu vigtigere, at Forsvaret sikrer, at de værnepligtige trives både psykisk og fysisk.
Ønsker man at blive militærnægter, kan man ansøge om at blive overført til militærnægtertjeneste, hvor man i stedet arbejder civil og har samme tjenestetid som indkaldte. Det betyder, at man skal arbejde i enten 9, 11 eller 12 måneder.
