En stor aftale fra 2024 er blevet et nyt stridspunkt mellem Socialdemokratiet og Venstre.
Troels Lund Poulsen (V) og Mette Frederiksen (S) var begge med til at indgå aftalen om ‘Den Grønne Trepart’, men emnet har skabt splid i valgkampen.
Mette Frederiksen beskriver treparten som “fantastisk”, men mener, at den ikke er tilstrækkelig til at beskytte grundvandet.
Troels Lund Poulsen hævder derimod, at Frederiksen “sætter hele aftalen på spil” med sit forslag om et nationalt sprøjteforbud.
Derfor ser vi nærmere på, hvad den grønne trepart faktisk indebærer, og hvordan den relaterer sig til det nuværende stridspunkt mellem de to politikere: drikkevandet.
Faktisk har aftalen ikke meget at sige om drikkevandsbeskyttelse, hvilket er et problem, ifølge klimakorrespondent Maria Andersen.
– I kommissoriet for den grønne trepart var beskyttelsen af drikkevandet tiltænkt en central rolle, men i den endelige aftale fylder det næsten ingenting, fortæller hun.
Drikkevand nævnes kun sporadisk i ‘Aftale om et Grønt Danmark’, der blev indgået den 24. juni 2024. Der er ikke konkrete tiltag for, hvordan drikkevandet skal beskyttes.
– Parterne kunne ikke blive enige, og derfor blev problemet delvist skubbet til side, siger Maria Andersen.
– Den grønne trepart handler primært om at tackle to af landbrugets store udfordringer: udvaskning af kvælstof til fjorde og indre farvande samt CO₂-udledning fra landbruget, tilføjer hun.
Der er besluttet, at der senest i 2027 skal tages stilling til, hvordan de sårbare grundvandsdannende områder skal beskyttes.
Aftalen lægger op til betydelige forandringer i det danske landskab og landbrug.
Blandt andet skal ti procent af Danmarks samlede areal, svarende til landbrugsarealer på størrelse med Fyn og Bornholm, omlægges til natur, og der indføres for første gang en afgift på klimaudledninger fra husdyr.
Der skal også frem mod 2045 rejses 250.000 hektar ny skov, hvilket svarer til omkring én milliard nye træer i Danmark, ifølge Ministeriet for Grøn Trepart.
Professor Lars Tønder fra Syddansk Universitet vurderer, at den grønne treparts betydning ikke kan undervurderes.
– Det, der står på spil, er en jordreform, som ikke er set lignende i de sidste 100 år, siger han.
Den grønne trepart bygger på en aftale indgået i sommeren 2024 mellem SVM-regeringen og flere parter, herunder Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.
Den brede politiske aftale, der senere blev vedtaget, støtter op om trepartsaftalen.
Da Den Grønne Trepart blev indgået i juni 2024, deltog ikke bare tre personer, men tre hovedinteresser: regeringen, landbruget og naturinteresserne.
Den oprindelige aftale blev indgået mellem regeringen og Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL.
Da aftalen i november 2024 blev til en bred politisk aftale i Folketinget, kom også SF, Liberal Alliance, Konservative og Radikale Venstre med.
Den grønne trepart er blevet et centralt emne i valgkampen, især fordi drikkevand er blevet et vigtigt emne. Presset for at sikre fremtidens drikkevand er steget.
En analyse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet i januar 2026 viste, at indsatsen for at beskytte grundvandet mod sprøjtemidler og nitrat ikke har været tilstrækkelig.
– Analysen viste, at 27 års indsats kun har sikret 1,6 procent af de områder, der i 1998 blev udpeget som vigtige at beskytte, fortæller Maria Andersen.
Analysen har givet kritikerne ammunition til at påpege, at lokale, frivillige aftaler med landmænd og grundejere ikke er tilstrækkelige til at beskytte de vigtige grundvandsdannende områder.
Drikkevand er blevet et politisk stridspunkt i valgkampen, og derfor nævnes den grønne trepart ofte i debatten, ifølge klimakorrespondent Maria Andersen.
Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Moderaterne, De Konservative, Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti støtter nu et nationalt sprøjteforbud i de sårbare områder, hvor grundvandet dannes.
Imens mener Venstre, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, at problemet skal løses inden for rammerne af den grønne trepart.
– Vi mener, at der allerede sker meget i forhold til den grønne trepart, og vi står vagt om, at den historiske arealomlægning skal gå hånd i hånd med indsatsen for drikkevand, sagde Venstres næstformand, Stephanie Lose.
Ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), mener dog, at et sprøjteforbud kan diskuteres samtidig med respekten for trepartsaftalen.
– Vi har aftalt, at vi senest i 2027 skal beslutte, hvordan vi beskytter vores sårbare grundvandsdannende områder. Vi foreslår, at dette skal ske gennem et nationalt sprøjteforbud, siger han.
Den politiske debat har også affødt nye udmeldinger fra de andre parter i den grønne trepart.
Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, kritiserede søndag de nye toner fra ministre under valgkampen.
– Nu er der pludselig helt nye toner fra de ansvarlige ministre, der undsiger lokale aftaler. Det er enormt skadeligt for fremtidigt samarbejde, siger han.
Danmarks Naturfredningsforening ser Troels Lund Poulsens holdning som et forsøg på at bremse et nationalt sprøjteforbud.
– Det er at misbruge trepartsaftalen til at forhindre et nationalt sprøjteforbud, sagde foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding.
Den grønne trepart blev præsenteret som en historisk aftale om klima, natur og landbrug, men er nu blevet en del af valgkampens konflikt om grundvand og sprøjteforbud.
Når politikere bruger aftalen til at angribe hinanden, undersøger vi, hvad der faktisk er besluttet, hvad der stadig er åbent, og hvad der er politisk fortolkning.
Professor Lars Tønder har svært ved at forestille sig, at den grønne trepart vil falde fra hinanden, da parterne allerede har investeret meget i aftalen.
– Man har gjort meget for at få alle til at forpligte sig til aftalen, siger han.
Omlægningen er så stor, at det vil tage årtier at gennemføre.
– Det er ikke noget, man kan ændre, hver gang et politisk flertal skifter, siger Lars Tønder.
Mange detaljer mangler stadig at falde på plads. De lokale treparter har givet deres bud på, hvilke jorde der skal tages ud af drift, men de enkelte aftaler er endnu ikke på plads.
– Tillid er helt afgørende her, siger Ingrid Helene Brandt, postdoc ved Institut for Statskundskab.
– Det handler om, at lodsejere skal have tillid til kommunen og naturfredningsfolk, når de forhandler om deres jord, tilføjer hun.
Lars Tønder påpeger, at den utilfredshed, der nu kommer til udtryk, allerede var indbygget i aftalen fra starten.
– Det var et skrøbeligt kompromis til at starte med, siger han.
– Nogle partier er begyndt at gå hårdere til landbruget, mens landbruget troede, at de ville blive fredet med denne aftale, siger Lars Tønder.
Han bemærker, at det var en bedrift at få landbruget og naturfredningsfolk til at samarbejde, hvilket førte til ambitiøse mål, men også udskydelse af svære stridspunkter.
– På den måde har man gjort sig sårbar over for fremtidige uenigheder, vurderer Lars Tønder.
