Nøglekilder i Danmark og Europa afslører nu, hvad der skete i de kritiske dage, hvor Donald Trump truede med at tage Grønland "på den hårde måde".
En særlig begivenhed i januar 2026 fik den danske regering og europæiske allierede til hastigt at sende soldater til Grønland. Danske soldater blev fløjet til Grønland med sprængstoffer for at kunne ødelægge landingsbanerne i Nuuk og Kangerlussuaq.
Formålet var at forhindre amerikanske militærfly i at lande soldater på øen, hvis Trump besluttede at tage Grønland med magt. Med soldaterne blev der også sendt blod fra danske blodbanker, så sårede kunne få behandling i tilfælde af kamp.
Ifølge kilder har Danmark og europæiske allierede været i tæt kontakt for at finde en fælles strategi i lyset af USA’s krav om kontrol over Grønland. Kilderne beskriver et år præget af søvnløse nætter og usikkerhed, men ingen har haft håndfaste oplysninger om konkrete amerikanske angrebsplaner.
Trods dette frygtede mange, at USA kunne angribe Grønland når som helst. Danmark søgte støtte fra sine europæiske allierede for at skabe en politisk alliance om forsvaret af Rigsfællesskabet.
En fransk topembedsmand bemærker, at den grønlandske krise har fået Europa til at indse nødvendigheden af at kunne varetage sin egen sikkerhed.
Danmark ønskede at undgå en eskalation med USA, men ville heller ikke uden videre bøje sig for den amerikanske militære overmagt. Ifølge en fransk embedsmand besluttede den danske ledelse at "spille spillet" og signalere europæisk solidaritet.
Danmark kunne forvente støtte fra Frankrig i form af soldater svarende til en lille bataljon, samt flådestøtte og luftstøtte. Flere allierede tilbød også tidligt deres støtte.
Den 3. januar 2026, efter nyheden om USA’s angreb på Venezuela, blev situationen pludselig mere alvorlig. Kilder i det danske sikkerhedsapparat beskriver, hvordan denne hændelse fik dem til at tage alle scenarier alvorligt.
Trump havde ikke blot ytret sin hensigt om at overtage Grønland, men havde også demonstreret sin vilje til at bruge militær magt i Venezuela. Dagen efter angrebet blev der sendt en forkommando af soldater til Grønland, efterfulgt af en hovedstyrke med danske og allierede soldater.
Målet var at vise, at USA ville skulle udføre en større fjendtlig handling, hvis de ønskede at indtage Grønland militært. Danmark og dets allierede ønskede at hæve omkostningerne for USA ved et muligt angreb.
Aktionen blev præsenteret som en øvelse, men det var en alvorlig forberedelse på et muligt angreb. Soldaterne blev sendt med den kongelige forsvarsordre, som siger, at Danmark skal tage kampen op ved angreb.
Den konkrete operationsordre, der blev udstedt den 13. januar 2026, havde til formål at forberede et forsvar af Grønland og kunne skaleres op med flere soldater og militære kapaciteter.
Det har ikke været muligt at få svar på, om de europæiske allierede ville kæmpe, hvis USA angreb Grønland. Den 21. januar 2026 meddelte Trump, at han ikke ville anvende militær magt mod Grønland.
I en kommentar til situationen udtalte USA’s ambassadør i Danmark, at Trump har været tydelig omkring Grønlands betydning for USA’s nationale sikkerhed og at USA ikke vil anvende militær magt mod Grønland.
Kilder har ikke haft efterretninger om konkrete amerikanske planer om at angribe Grønland. En tysk topembedsmand udtrykker, at det er et spørgsmål, de er glade for, at de ikke var nødt til at svare på.
Den franske embedsmand påpeger, at Europa må "genlære magtens grammatik" og ikke kan regne med militær opbakning fra USA, hvis Europa skulle blive angrebet. Danmark og syv andre europæiske lande vil indgå i et strategisk samarbejde med Frankrig, og militæraktiviteterne i Grønland vil fortsætte under Nato.
Selvom presset fra USA ikke er det samme som tidligere, vurderer en kilde, at Grønlands-krisen kan blusse op igen, så længe Trump er præsident.
