For at give et hurtigt overblik over smittens udvikling har vi tilføjet tendenslinjer for de seneste 30 dage under nogle af nøgletallene. Disse linjer viser udviklingen som et 7-dages rullende gennemsnit.
I flere af graferne anvender vi et rullende 7-dages gennemsnit for at tydeliggøre tendensen i smitten. De røde linjer på graferne repræsenterer dette gennemsnit, mens de rå tal vises som lysere søjler.
Dagens coronatal for nye smittede, indlagte, døde og testede kan findes øverst i artiklen sammen med den aktuelle positivprocent. Et tilfælde betragtes kun som bekræftet, når der er udført en PCR-test. Positivprocenten beregnes ud fra antallet af smittede og prøver. Nøgletallene opdateres som regel kl. 14 på hverdage, og vi arbejder på at kunne opdatere dem i weekenderne også.
De fleste coronagrafer opdateres på hverdage kl. 14.00, når de nyeste tal offentliggøres. Dog opdateres nogle grafer kun én gang om ugen. Under hver graf angives, hvor ofte de bliver opdateret.
Statens Serum Institut stoppede med at levere nye tal i weekenden, hvilket betyder, at nøgletallene kun opdateres på hverdage. Mandagens tal dækker derfor over flere dage, da weekendens data bliver samlet. I graferne opgøres antallet af nye bekræftede tilfælde dog efter testdagen, hvilket giver et mere præcist billede af smittens udvikling, selvom færre lader sig teste om lørdagen.
Som færre danskere lader sig teste, vokser mørketallet af smittede. Det daglige antal smittede bliver derfor en mindre pålidelig indikator for den nuværende smittesituation. Mange danskere anvender hjemmetests, hvis resultater ikke indgår i de officielle tal. Derfor skal især smittetallet og positivprocenten fortolkes med forbehold.
Nøgletallene øverst kan ikke nødvendigvis sammenlignes direkte med graferne, da grafen over dagligt antal nye smittede opgøres efter prøvedato og ikke offentliggørelsesdato. Det kan tage op til fire dage fra podning til registrering, så dagens smittetal inkluderer positive prøvesvar fra flere dage.
Indlæggelsestallene dækker både personer indlagt på grund af coronavirus og med coronavirus. Coronadødsfald tæller alle dødsfald, hvor personen har testet positiv for covid-19 inden for 30 dage, uanset dødsårsag. For eksempel tælles en person, der dør i en trafikulykke, som coronadødsfald, hvis vedkommende havde testet positiv to uger tidligere.
I marts 2021 inkluderede Statens Serum Institut kortvarigt tal for antigentests i deres daglige smittetal, men mange viste sig at være falske positive, da de blev kontrolleret med PCR-testen. Derfor betragtes en person først som smittet, når der er en positiv PCR-test; en positiv kviktest betragtes som et “muligt” tilfælde.
De danske coronatal stammer primært fra Statens Serum Institut, som indhenter data fra andre danske myndigheder. Til nogle grafer hentes data direkte fra Sundhedsstyrelsen.
Vi viser ikke de seneste tre dages tal i flere grafer, da de ofte ikke giver et retvisende billede. Dette skyldes, at de fleste grafer er optegnet efter prøvedato, hvilket kan medføre forsinkelser i registreringen af data. Derfor vil de seneste tre dages tal altid være lavere end det reelle antal smittede, testede og døde.
Der er en vis forsinkelse i registreringen af smittede, indlagte og døde, og der kan gå flere dage, før data er samlet og registreret. De fleste grafer tegnes efter tidspunktet for podningen, indlæggelsen eller dødsfaldet for at give det mest nøjagtige billede af epidemien. Data for de seneste dage kan ændre sig, efterhånden som nye oplysninger registreres.
Den landsdækkende positivprocent beregnes som andelen af smittede i forhold til antallet af prøver, uden at kviktests indgår. Grafen over positivprocenten er baseret på de daglige nøgletal. Statens Serum Institut offentliggør også historiske tal for positivprocent, som er beregnet ud fra prøvedato. De to grafer er ikke helt ens, men vi har valgt at vise den mere rå version her.
De kommunale coronatal kan findes i flere grafikker længere oppe i artiklen. Data stammer fra Statens Serum Institut, og de smittede registreres ud fra deres bopælskommune. En person, der testes positiv under ferie, tæller med i den kommune, hvor vedkommende har folkeregisteradresse. Hjemløse og udlændinge uden folkeregisteradresse tælles ikke med i de kommunale tal.
Positivprocenten på landsplan er beregnet ud fra de daglige nøgletal over smittede og testede, men de kommunale tal inkluderer kun personer med folkeregisteradresse. De kommunale tal opgives for den seneste uge og ikke det seneste døgn, og en smittet person kan kun optræde én gang per uge, selvom vedkommende testes positiv flere gange. Derfor kan de to positivprocenter ikke sammenlignes direkte.
De steder, hvor vi opgiver smittetal for den seneste uge, dækker reelt over data fra de seneste ni dage. Dette er den metode, som Statens Serum Institut har valgt, da de seneste to dages prøvesvar ofte er forsinket, hvilket giver det bedste estimat af ugens tal.
Oplysninger om indlagte med covid-19 hentes fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen. Data kommer fra Landspatientregisteret og de daglige rapporter fra de danske regioner. Grafen over indlagte viser det aktuelle antal indlagte og ikke alle, der har været indlagt.
Under pandemien har antallet af indlagte i Danmark inkluderet alle, der har testet positiv for coronavirus. Siden slutningen af 2021 har Statens Serum Institut også opgjort, hvor mange nyindlagte med positive tests, der er blevet indlagt på grund af coronavirus.
Verdenssundhedsorganisationen og Statens Serum Institut definerer covid-19-relaterede dødsfald som personer, der er døde inden for 30 dage efter at være testet positive. Tallet findes ved at samkøre offentlige databaser, så dødstallet kan følges dagligt. Det betyder ikke nødvendigvis, at de er døde af coronavirus, men at de er døde med coronavirus.
Det “testkorrigerede incidenstal” er et forsøg på at sammenligne smittetallene mellem kommuner. Dette tal bruges til at farve kortet over smittespredningen i de danske kommuner.
Statens Serum Institut opgør ikke længere smittetal på sogneniveau og stoppede dette pr. 31. januar 2022. De offentliggør heller ikke smittetal på postnummerniveau.
Det blev tidligere kaldt “smittetrykket” og beregnes som et gennemsnit af, hvor mange en smittet person forventes at smitte videre. Hvis tallet er over 1, vokser epidemien; hvis det er under 1, aftager den.
Vi anvender et rullende 7-dages gennemsnit i flere grafer for at tydeliggøre tendensen i smittens udvikling, da tilfældige udsving, især omkring weekenderne, kan skabe et uklart billede.
