Forskellene mellem land og by påvirker især de unge, og konsekvenserne er alvorlige, advarer eksperter.
Kaare Dybvad Bek, nu beskæftigelsesminister, indtog i 2021 rollen som minister for Indenrigs- og Boligministeriet i den tidligere socialdemokratiske regering. Ministeriet blev oprettet for at “styrke balancen mellem land og by”. Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, understreger alvoren i situationen.
– Det er som at se et trafikuheld i slowmotion, siger han.
– Danmark er ved at knække, og uden en markant politisk indsats vil yderområderne blive til afviklingsområder, fremhæver han.
Eksperter bemærker, at de stigende forskelle mellem land og by især rammer den unge generation i tyndtbefolkede områder.
To gymnasieelever fra det nordvestlige Sjælland har fået opmærksomhed for at illustrere kontrasterne mellem deres hverdag og livet i København, som kun ligger en time væk.
– Der er så mange områder, hvor det ikke fungerer, konstaterer Susie Jessen, politisk ordfører for Danmarksdemokraterne, med frustration.
– Det er på tide at tage dette alvorligt, hvis vi ønsker, at folk skal kunne bo uden for København i fremtiden, tilføjer hun.
Danmarksdemokraterne præsenterede tidligere på ugen i Brønderslevhallen en plan om at investere 12 milliarder kroner i landdistrikterne, hvoraf 6 milliarder skal bruges til at sænke afgifterne på benzin og diesel. Susie Jessen kalder det et politisk svigt, at centraliseringen har fået lov til at fortsætte uhindret.
– Vi skal fra Christiansborg erkende, at landdistriktspolitikken skal indgå i al vores politik, siger hun.
Partiet har foreslået, at al ny lovgivning skal vurderes ud fra dens indvirkning på områder uden for de store byer.
Morten Dahlin fra Venstre, minister for byer og landdistrikter, erkender, at der er behov for mere for at sikre en bedre balance i Danmark.
– Det er ikke rimeligt, at der er så store geografiske forskelle, som vi ser i dag, siger han.
Dahlin har præsenteret over 30 initiativer i udspillet “et Danmark i bedre balance” fra 2024, herunder 2.500 nye sommerhusgrunde ved kysten og tilladelse til, at 17-årige kan køre bil. Da han præsenterede regeringens planer for at forbedre livet på landet, blev forslagene om flere sommerhuse og glamping-telte mødt med stor skuffelse.
Egon Noe fra Center for Landdistriktsforskning på SDU har i ti år fulgt politiske tiltag for at flytte statslige arbejdspladser og mener, at der er behov for en ændring i den måde, ministerierne tænker på.
– Den nuværende tankegang favoriserer centralisering og stordriftsfordele, hvilket skaber social opsplitning i landet, advarer han.
Morten Dahlin er dog klar til at investere i skoler, uddannelse, transport og sundhedstilbud, som er afgørende for, hvor folk vælger at bosætte sig og drive virksomhed, også i små bysamfund.
– Vi skal gøre mere, og vi skal gøre det uden at nedtone livet på landet, siger han.
Kaare Dybvad Bek mener, at der allerede er blevet investeret betydeligt i landdistrikterne.
– Vi har gjort meget for at skabe balance, men der er stadig udfordringer, især sociale, i mange mindre samfund, og de kan ikke løses hurtigt, siger han.
Selvom han nu er beskæftigelsesminister, argumenterede Dybvad Bek allerede for seks år siden, at “centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og sociale sammenhængskraft”, som han skrev i sin bog ‘Udkantsmyten’.
Han påpeger, at der er kræfter, der centraliserer samfundet, både i den offentlige sektor og i markedet.
– Mulighederne bør være ens i hele landet, og det kræver en politisk beslutning om, at landet skal hænge sammen, siger han.
Han anerkender, at det er dyrere at drive et samfund i tyndtbefolkede områder, men mener, at det er den politik, der skal føres.
Danmark er et lille land, men forskellene vokser.
Nogle hævder, at landet er “ved at knække over”, og at visse områder “bliver hægtet af”. Efter kommunalvalget i efteråret konkluderede statsminister Mette Frederiksen:
– At være relevant for danskerne, uanset om de bor på landet eller i byen, er blevet sværere, fordi vores hverdag er blevet mere forskellig end før.
Folketinget er bygget op til at repræsentere hele landet, og nu, hvor der skal vælges et nyt, stilles spørgsmålet: Hvad betyder disse forskelle for vores lille land?
