Det er ikke mig, lyder det fra partilederne i regeringen, når spørgsmålet om, hvem der stod bag beslutningen om at afskaffe store bededag, bliver rejst.
Den nye regering blev præsenteret i midten af december 2022, hvor Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen, der dengang var formand for Venstre, blev enige om et regeringsgrundlag, der indeholdt afskaffelsen af store bededag som fridag. Mystikken breder sig.
Ingen af de tre regeringspartier – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – har tidligere ønsket at oplyse, hvem der kom med forslaget om at fjerne store bededag.
Det var Lars Løkke Rasmussen, der først åbnede op for emnet, da valget blev udskrevet, og han fastslog, at det ikke var ham og Moderaterne, der stod bag. Troels Lund Poulsen bekræftede i går, at det heller ikke var ham og Venstre.
Der er nu kun ét parti tilbage i regeringen: Socialdemokratiet.
Men Mette Frederiksen afviste også, at det var deres idé, da hun gæstede et radioprogram i morges.
– Vi har ikke haft noget ønske om at afskaffe en helligdag fra Socialdemokratiet, fortæller Mette Frederiksen.
– Jeg står selvfølgelig på mål for de beslutninger, vi har truffet i regeringen, men jeg mener ikke, man skal gå ind i, hvad der er blevet sagt i forhandlingsrummet.
Troels Lund Poulsen siger, at det ikke er ham, og Lars Løkke Rasmussen bekræfter, at det heller ikke er ham – så hvem kan det være?
– Og jeg siger, at det heller ikke er Socialdemokratiet, der har ønsket at fjerne en helligdag, tilføjer hun.
Spørgsmålet er, kom ideen helt ud af det blå?
– Ingen af os har oprindeligt fostret denne idé. Det er det, vi alle tre siger.
De Konservatives Rasmus Jarlov havde en anden fortælling, da han for to uger siden i et interview afslørede, hvad der skete under regeringsforhandlingerne i 2022.
– Mette Frederiksen sagde til os, at Socialdemokratiet ønskede at afskaffe store bededag. Der var ikke andre til stede i rummet, kun Socialdemokratiet, sagde han.
De Konservative trak sig senere fra forhandlingerne, som endte med en midterregering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.
Da de tre partier efter halvanden måneds forhandlinger præsenterede den nye regering og det nye regeringsgrundlag, var afskaffelsen af store bededag en af de mest markante nyheder.
Beslutningen blev mødt med modstand mange steder, og ingen af de tre partier havde nævnt det før valget, hvilket kom som en overraskelse.
Efter Mette Frederiksens afvisning af, at det var hendes idé, vil Venstre-formand Troels Lund Poulsen stadig ikke afsløre, hvad der skete på Marienborg.
– Da vi gik ind til forhandlingerne, var det ikke Venstres ønske at fjerne en helligdag.
Men kan man have en situation, hvor tre regeringspartier præsenterer en idé og derefter alle påstår, at det ikke var deres idé?
– Jeg kan kun sige, hvad Venstres position var. Jeg vil ikke forklare, hvad andre partier har sagt.
Men kom det virkelig ud af den blå luft?
– Jeg kan kun gentage, hvad min position var. Det er det, jeg har sagt.
Afskaffelsen af store bededag som fridag er ikke en ny idé i dansk politik. I 2012 var store bededag også truet, da den daværende regering forhandlede med arbejdsmarkedets parter om at øge arbejdsudbuddet. Dengang blev der diskuteret to fridage, store bededag og 2. pinsedag, men det førte aldrig til noget.
I 2023 blev forslaget dog vedtaget i Folketinget, da regeringen sammen med De Radikale stemte for det.
