Udrejsecenter Kærshovedgård er blevet et centralt emne i den aktuelle valgkamp, hvor flere partier har foreslået stramninger.
Men beboerne på centret mener, at forholdene allerede er uacceptable.
– Du må ikke have et køleskab på værelset, du må ikke have en håndvask, og du må ikke have redskaber til at lave mad, fortæller Mario Qays Marksabou og tilføjer:
– Du har det bedre i et fængsel.
Mario, der kom til Danmark fra Irak som spæd, er blevet udvist efter en narkodom, men kan ikke sendes tilbage til Irak og bor derfor på Kærshovedgård.
Han og andre beboere frygter, at yderligere stramninger kun vil forværre deres situation.
Derfor råber de nu op for at få politikernes opmærksomhed.
Nok er nok, vi er nødt til at stå frem.
Utilfredshed med meldepligt
Udover de fysiske rammer er flere beboere utilfredse med den daglige meldepligt.
– Du kan ikke have et arbejde eller noget, siger Nuur Mohamed.
Nuur, der har boet på Kærshovedgård siden han blev udvist for næsten fire år siden, mener, at det er Danmark, der har vendt ham ryggen.
– Jeg synes ikke, det er retfærdigt. Jeg har været med til at betale til statskassen, og jeg har en søn. Jeg vil gerne være far og tilbage til mit arbejde som maler, siger han.
Forholdene på Kærshovedgård
Kærshovedgård huser omkring 230 afviste asylansøgere, kriminelle udviste og personer på tålt ophold.
Beboerne er underlagt opholdspligt, hvilket betyder, at de skal overnatte på centret og melde sig dagligt. De er dog ikke frihedsberøvet og kan bevæge sig frit i dagtimerne.
Oprindeligt var centret primært beboet af afviste asylansøgere, men nu er størstedelen domsudviste udlændinge.
Nuur Mohamed er også frustreret over den måde, beboerne bliver omtalt på i medierne.
– Nok er nok. I bliver ved med at sige stødende og racistiske ting, og så er vi nødt til at stå frem, siger han.
Politikernes forslag møder modstand
Verken Nuur Mohamed eller Mario Qays Marksabou har meget til overs for de politiske forslag til Kærshovedgård, som er blevet fremlagt i valgkampen.
For eksempel har Venstres Søren Gade foreslået at flytte udrejsecentret til Livø, en ø uden beboere.
– Det vil være krænkende at afskære beboerne fra omverdenen. Det er mennesker, vi har med at gøre, ikke dyr, siger Nuur.
Mario Qays Marksabou er enig og mener, at det ville være som at “smide beboerne i zoologisk have og smide nøglen væk”.
Generelt mener han, at stramninger kun vil føre til flere problemer.
– Flere stramninger avler flere problemer. Vi skal leve under de her forbandede lorteforhold, og folk bliver bare mere frustreret, siger han.
Kriminalitet blandt beboerne
På Kærshovedgård har beboerne samlet set begået næsten 11.500 lovbrud over de sidste ti år, og over halvdelen har været involveret i personfarlig kriminalitet som drab og vold.
Der har også været uroligheder på og omkring centret, som har gjort naboerne utrygge.
Både Mario Qays Marksabou og Nuur Mohamed forstår lokalområdets bekymringer, men ønsker, at folk også ser dem som mennesker.
– Det er lige meget, hvor du går hen, så snart du er udlænding og har sort hår, bliver du mødt med en særlig måde at blive kigget på og talt til, siger Mario.
Danske Fængsler har oplyst, at de siden 2023 har haft fokus på sikkerheden og trygheden på Kærshovedgård, herunder oprettelsen af en ny enhed med sikkerhedskonsulenter.
