Mette Frederiksen har gentagne gange understreget, at hun ikke vil ændre sin stramme udlændingepolitik. Dette er et ultimativt krav, selvom hun er imod sådanne krav.
Hvis Socialdemokratiet ønsker at danne en rød regering med støtte fra Enhedslisten, er der dog behov for ændringer. Det er meldingen fra flere medlemmer af Enhedslistens bagland, der ikke ønsker at nærme sig den socialdemokratiske politik.
Jeppe Lynge Ravn, kontaktperson for Enhedslistens kreds i Odsherred, er klar til at trække støtten væk fra Mette Frederiksen, hvis udlændinge fortsat får samme behandling som nu.
– Jeg vil have en dårlig smag i munden, hvis de fører sådan en politik, siger han.
Selv hvis det betyder at stå uden indflydelse, er Jeppe Lynge Ravn villig til det. Han har intet imod at ”stå på sidelinjen og kritisere alt det, de (socialdemokraterne og de blå) laver”.
Uden støtte til stram politik
Erik Voss, der var med til at stifte Enhedslisten for over 30 år siden, understreger, at partiet ikke vil rykke sig ”en tomme på udlændingepolitikken” og ikke kan støtte den hårde linje.
Retorikken fra Socialdemokratiet bliver ifølge ham stadig mere bekymrende, og han mener, at tidligere socialdemokrater ville være fortørnet over nutidens udlændingepolitik.
Jeppe Lynge Ravn og Erik Voss er ikke alene om deres holdning. Blandt de lokale kontaktpersoner er der en generel modstand mod den socialdemokratiske tilgang til udlændinge, og mange mener, at Mette Frederiksen ikke kan blive statsminister, hvis politikken fortsætter.
En grænse, der er overskredet for mange, er Socialdemokratiets planer om at sende mennesker tilbage til Taliban-regimet i Afghanistan.
Støtte afhænger af politik
Flere i Enhedslistens bagland mener, at støtten til en regering bør trækkes, hvis den hårde udlændingepolitik fortsætter. Frederik Madsen, kontaktperson i Holstebro-Struer-Lemvig kredsen, påpeger, at det handler om partiets integritet.
Enhedslisten har ikke lokale formænd, men kontaktpersoner i deres kredse. 19 af disse har udtalt sig, og flere henviser til Peder Hvelplund, mens syv direkte siger, at de ikke kan støtte en socialdemokratisk regering med en hård udlændingepolitik.
Fire af dem mener, at støtten skal trækkes, hvis den nuværende politik fortsætter.
Frederik Madsen erkender, at det er nemt for ham at sige, men han har tillid til, at partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, vil forhandle sig til det rigtige, hvis Enhedslisten bliver parlamentarisk grundlag for en S-ledet regering.
– Jeg vil gerne have, at vi diskuterer vores holdning på et årsmøde eller landsmøde, siger han.
Hvis tiden tillader det, ønsker Frederik Madsen, at baglandet godkender et forståelsespapir, der kan gøre Mette Frederiksen til statsminister.
Afstand til Socialdemokratiet
I en valgtest svarer 9 ud af 10 af Enhedslistens kandidater, at de er helt uenige i, at man skal udvise flere flygtninge, selvom det strider mod konventionerne. Partiet er det, der ligger længst fra Socialdemokratiet på dette område.
Torsten Ringgaard, kontaktperson i Odense-kredsen, kan ikke se, hvordan Enhedslisten kan støtte en regering, der er hård mod udlændinge, men han erkender, at man kan give sig på dette område, hvis man får meget andet fra Socialdemokratiet.
– Hvis vi får alt, hvad vi ønsker, på andre områder, så er det svært at sige nej, siger han.
Inden for Christiansborg er der stor forståelse for baglandets holdninger. Integrationsordfører Peder Hvelplund er enig i, at udlændingepolitikken ikke kan ændres.
Enhedslisten har dog kun ét ultimativt krav til regeringsforhandlinger: der skal være et forhandlet grundlag. Det politiske indhold vil man se på senere, og han udelukker ikke, at Enhedslisten kan støtte Mette Frederiksen uden ændringer i udlændingepolitikken.
– Det er et hypotetisk eksempel, og det vil afhænge af den styrkeposition, vælgerne giver os, siger han.
