Eksplosioner og angreb i Iran splitter partierne om hjemsendelsen af 135 afviste iranere.
Enhedslistens Pelle Dragsted ønsker at sætte hjemsendelserne på pause, så længe konflikten i Iran fortsætter. I Danmark står omkring 135 iranere klar til at blive sendt tilbage, da de har fået afslag på asyl.
De seneste angreb har fået både Enhedslisten og De Radikale til at kræve, at Danmark stopper hjemsendelserne af iranske asylansøgere på ubestemt tid.
– Det er helt åbenlyst, at når bomberne falder over Iran, så må vi sætte sådanne udvisninger på pause. Vi kan ikke sende folk tilbage til en krigszone, siger Pelle Dragsted.
Martin Lidegaard, formand for De Radikale, påpeger, at det er Flygtningenævnet, der i sidste ende skal tage stilling til sagerne.
– Jeg kan ikke forestille mig andet end, at Flygtningenævnet sætter disse udsendelser på pause, da Iran i øjeblikket er en krigszone, og landets fremtid er usikker, siger han.
De 135 iranere befinder sig i en såkaldt