Trump og Putin har indledt hver sin krig, der påvirker Europa. Nu er de europæiske ledere klar til at tage kampen op for at beskytte kontinentet mod krigschok og amerikansk pres.
Krigen i Ukraine og dens konsekvenser er blot et af emnerne på dagsordenen for EU-topmødet, der finder sted i morgen. Der er meget at tage fat på, når lederne af EU’s 27 medlemslande samles i Bruxelles.
For statsminister Mette Frederiksen (S) bliver deltagelsen i topmødet ikke kun et afbræk fra den danske valgkamp, men også en konfrontation med en europæisk og global virkelighed, der på mange måder adskiller sig fra de emner, der præger de danske politiske debatter.
Når Mette Frederiksen møder Tysklands kansler, Merz, og Frankrigs præsident, Macron, vil det ikke være spørgsmål om drikkevand og forholdene i grisestalde, der dominerer samtalen.
Inden for 24 timer skal EU-lederne tackle to krige, som de ikke har haft indflydelse på, men som har stor betydning for sikkerheden og økonomien i Danmark og resten af Europa.
EU-lederne skal drøfte krigen i Ukraine, som blev udløst af Ruslands præsident, Putin, og hvor europæerne nu står alene med støtten til Ukraines frihedskamp, da USA ikke længere bidrager.
Derudover skal de også tage fat på krigen i Mellemøsten, der er blevet startet af USA’s præsident, Donald Trump, og Israel. Endnu en konflikt, som Europas ledere ikke ønskede, og som de ikke har haft indflydelse på, men som også rammer Europa.
Ukrainekrigen truer Europas sikkerhed, og hjælpen til Ukraine koster skatteborgerne penge. Europa tager imod flygtninge fra Ukraine og står alene med opbakningen til landet.
Krigen i Mellemøsten har medført stigende olie- og gaspriser, og der kan snart opstå mangel på gødning, hvilket vil påvirke fødevareproduktionen. Konflikten øger også risikoen for terror i Europa og kan føre til en ny bølge af flygtninge mod kontinentet.
EU-lederne vil bruge en del af dagen på at finde løsninger på, hvordan de kan håndtere de stigende energipriser, der er en konsekvens af lukningen af Hormuzstrædet og den igangværende krig, hvis afslutning er uvis.
Der vil blive diskuteret kortsigtede løsninger, såsom sænkning af skatter og afgifter på energiformer samt statsstøtte til energitunge virksomheder.
Langsigtet skal der også findes løsninger, da begge krige viser, at det er kostbart for Europa at være afhængig af fossile brændstoffer.
Det mest presserende spørgsmål for EU-lederne i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine er, hvordan man kan gennemføre et planlagt lån til Ukraine på 90 milliarder euro. Ukraines statskasse er ved at være tom, og Ungarns premierminister, Viktor Orban, har blokeret for det planlagte lån.
Orban har tydeligt givet udtryk for, at han ikke ønsker, at EU skal yde flere midler til Ukraine.
EU-lederne vil også diskutere fremtidige våbenleverancer til Ukraine. Hidtil har EU-landene købt mange våben fra amerikanske producenter, men der er bekymring for, at USA og Israel, der har brugt mange missiler i deres krig mod Iran, ikke længere kan levere våben til Ukraine.
Med to krige og de udfordringer, de medfører, er Europas ledere blevet trætte af situationen.
EU har længe været i en position, hvor eksterne begivenheder skaber problemer for økonomien og samfundet. Denne tilstand kan ikke fortsætte.
Derfor er EU-lederne begyndt at forberede en stor kursændring for samarbejdet, og torsdagens topmøde forventes at blive et afgørende vendepunkt.
Det seneste år har EU-landene oplevet, hvordan de konstant er blevet presset. Europa står alene med hjælpen til Ukraine, mens USA har indført told på europæiske varer og truer med mere økonomisk pres, hvis EU ikke ændrer reguleringen af amerikanske tech-virksomheder.
Den irske whisky-producent Healy’s er blot en af de virksomheder, der har mærket konsekvenserne af tolden. Trump truer også med at trække sig fra NATO, mens Putin fortsætter sin krig i Ukraine, og russiske troldefabrikker blander sig i europæiske valg.
Samtidig forsøger kinesiske virksomheder at udkonkurrere europæiske industrier med unfair handelsmetoder og statsstøtte. Når EU protesterer, truer Kina med at stoppe leverancer af kritiske mineraler, som europæisk industri har brug for.
EU-landene står over for gentagne chok fra eksterne begivenheder, og når de handler, udsættes de for pres fra store lande som USA, Kina og Rusland.
Denne situation kan ikke fortsætte, og derfor vil EU-lederne ved topmødet iværksætte en række planer, der har til formål at beskytte europæisk industri og gøre Europa modstandsdygtigt over for økonomisk pres fra eksempelvis USA.
Planerne er omfattende. Europa skal blive selvforsynende med energi, have et uafhængigt betalingssystem og beskytte vigtige industrier mod unfair konkurrence. Europas våbenindustri skal også styrkes, så kontinentet kan producere de nødvendige våben for sin sikkerhed.
Der skal etableres et europæisk satellitskjold for at sikre, at Europa ikke er afhængig af amerikanske efterretninger.
Listen over nødvendige reformer er lang, og EU-lederne forventes at opstille en kort tidsplan. Mange reformer skal være vedtaget inden udgangen af 2027.
Den største ammunitionsproduktion i Unterlüss i Tyskland, drevet af Rheinmetall, skal producere over 300.000 artillerigranater årligt. Reformerne vil påvirke store dele af det danske samfund, herunder industriarbejdspladser, staten, regionerne og kommunerne.
I morgen skal statsminister Mette Frederiksen i Bruxelles håndtere EU-udspil, der vil få afgørende betydning for Danmarks fremtid.
Uanset udfaldet af det danske valg, venter der to hektiske år i Bruxelles for den kommende regering, da den skal forholde sig til den største kursændring i EU-samarbejdet siden Berlinmurens fald, som for alvor sættes i gang ved torsdagens topmøde.
