De baltiske lande står over for en betydelig trussel fra Rusland og har lært af tidligere erfaringer med at undervurdere deres østlige nabo.
Ved grænsen mellem det estiske by Narva og Rusland er der allerede blevet opstillet såkaldte dragetænder. Disse betonklodser, der er meterhøje og pyramideformede, skal placeres langs grænsen for at forhindre kampvogne i at krydse ind, hvis Rusland skulle vælge at invadere.
Dragetænderne er en del af den såkaldte ‘Baltic Defence Line’, som de tre baltiske lande besluttede at etablere for to år siden som reaktion på krigen i Ukraine.
Når russerne krydser grænsen ved Narva, vil de først møde Nato-flaget, det estiske flag og EU-flaget, hvilket markerer Estlands allierede. Formålet er at styrke Natos nordøstlige flanke og give balterne tid til at forberede sig, hvis en invasion skulle finde sted.
Udover dragetænderne planlægger Estland at opstille forsinkelseshegn, pansergrave og minefelter langs grænsen, samt installere op til 600 betonbunkere langs den næsten 300 kilometer lange grænse.
Trods flere forsinkelser i opførelsen af forsvarslinjen er der i øjeblikket en vis ro i de baltiske lande. Kaupo Rosin, direktør for Estlands udenrigsefterretningstjeneste, udtalte for nylig, at der ikke er nogen grund til panik.
Den estiske efterretningstjeneste vurderer, at Rusland ikke har planer om at angribe Estland eller andre Nato-medlemslande i det kommende år, da de mener, at konsekvenserne af et sådant angreb ville være for store.
Rusland er i øjeblikket optaget af krigen i Ukraine, hvilket begrænser deres militære kapaciteter. Desuden har de baltiske lande og deres nordiske naboer øget deres forsvarsudgifter markant.
Litauens efterretningstjenester bekræfter også, at den konventionelle militære trussel mod Litauen forventes at forblive lav på kort sigt. Men frygten for en ny invasion er stadig dybt forankret i den nationale bevidsthed.
Forholdene kan dog hurtigt ændre sig, især hvis der opnås en fredsløsning mellem Rusland og Ukraine. Dette kan give Rusland mulighed for at opruste i Østersøregionen.
Litauiske efterretningstjenester vurderer, at den russiske hær kan være klar til en begrænset militær aktion i Østersøregionen inden for et til to år, og en storskala-konflikt med Nato inden for seks til ti år.
Rusland har også mangedoblet produktionen af artilleriammunition siden 2021, hvilket tyder på, at de forbereder sig på fremtidige konflikter.
Mens Rusland er optaget af Ukraine, er der ifølge estiske og lettiske efterretningstjenester ikke nogen umiddelbar grund til at frygte et angreb. Men balterne understreger, at alle Nato-lande skal fortsætte med at opruste.
De tre baltiske lande er bevidste om, at deres sikkerhed afhænger af handlingerne fra Rusland og deres Nato-allierede. Fokus er især på konventionelt militær, selvom der også er øget opmærksomhed på atomafskrækkelse.
Balterne forventer, at Rusland vil fortsætte med hybridkrigsførelse, herunder cyberangreb og sabotage af kritisk infrastruktur. De er opmærksomme på, at de skal være forberedte på denne form for krigsførelse.
Derfor er det vigtigt at vise styrke og ikke svaghed, som det udtrykkes af en forsvarskilde.
