Flere borgmestre mener, at staten bør dække omkostningerne ved at sikre rent drikkevand.
Indholdet af nitrat i drikkevandet overstiger i mange kommuner de seks milligram per liter, som en ekspertgruppe for nylig har anbefalet som ny grænse. Regningen for at rense drikkevandet for det kræftfremkaldende stof skal ikke pålægges borgerne, men betales af staten.
Det mener en række borgmestre, der sætter fokus på drikkevand som et centralt tema i valgkampen.
– Det er en fornuftig vej at gå, hvis vi skal sænke grænseværdien for nitrat i drikkevandet for at mindske risikoen for tarmkræft. Jeg håber, at staten vil tage ansvar, siger Lasse Frimand Jensen (S), borgmester i Aalborg Kommune.
– Hvis vandforsyningerne får nye og betydeligt dyrere opgaver, bør der følge økonomi med, så prisen er ens for alle. Regningen for nitratrensning skal ikke ende hos borgerne, mener han.
En opgørelse fra Danva, interesseorganisationen for drikkevands-selskaber, viser, at 60 kommuner har et eller flere vandværker med nitratindhold over seks milligram per liter i mindst én drikkevandsprøve.
Dermed ligger kommunerne over den anbefalede grænse på seks milligram nitrat per liter vand, som en international ekspertgruppe for nylig har foreslået at sænke fra de nuværende 50 milligram per liter for at reducere risikoen for tarmkræft.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) har udtalt, at han vil følge anbefalingen og kalder det en ”hastesag”.
Carl-Emil Larsen, direktør i Danva, er overrasket over, at så mange kommuner har vandværker, der overskrider den foreslåede grænse.
– Jeg er utrolig overrasket over, hvor udbredt problemet er. Det er uden tvivl en stor opgave for de 60 kommuner.
Mulige løsninger
For at nedbringe nitratindholdet kan kommunerne:
- Lave dybere vandboringer eller bore nye steder
- Fortynde vandet med vand fra områder med lavt nitratindhold
- Fusionere med andre vandværker
Ifølge Danva vil vandværkernes udgifter for at nå den anbefalede grænseværdi være 190 millioner kroner årligt de næste 30 år, svarende til 500 kroner om året for en almindelig husstand.
Aalborg Kommune besluttede som den første kommune sidste år at rense vandet ned til 15 milligram for 645 millioner kroner, hvilket svarer til 1.000 kroner per husstand over 10 år.
Andre kommuner planlægger at lukke boringer for at åbne nye og vil også blande vandet for at opnå et lavere nitratindhold.
– Det er en enorm regning. Det skaber et dilemma om, hvorvidt det er borgernes økonomi eller folkesundheden, der skal prioriteres. Hvis vi skal finde en balance, har vi brug for støtte fra staten, siger Lasse Frimand Jensen.
I Norddjurs Kommune er borgmester Kasper Bjerregaard (V) bekymret over situationen, da der ifølge Danva er fem vandværker med målinger over seks milligram nitrat per liter vand, især i den østlige del af kommunen.
– Jeg mener, at drikkevand er en national opgave, der skal håndteres af fællesskabet. Jeg mangler et klart svar på, hvor finansieringen skal komme fra, siger han.
Vesthimmerlands Kommune er også en del af det såkaldte nitratbælte, hvor jordbundsforholdene gør, at nitrat fra landbruget hurtigere trænger ned i grundvandet.
Borgmester Per Bach Laursen (V) ønsker ikke, at kommunens borgere skal betale for at sænke grænseværdien.
– Staten bør dække omkostningerne. Ingen har overtrådt lovgivningen, men vores lovgivning tager ikke højde for Danmarks forskellige geografi.
Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, er også klar til at lade staten betale, uden at hverken borgere eller landbrug skal belastes.
– Vi vil gerne se på, om staten kan tage en stor del af regningen, da det vil være en stor udgift for den enkelte borger at skifte vandværk.
– Landbruget har gødet efter de regler, der var gældende dengang, så det er ikke nutidens landmænd, der er ansvarlige for dette problem.
Franciska Rosenkilde, politisk leder for Alternativet, støtter borgmestrenes krav.
– Det er ikke en regning, som kommuner eller borgere skal bære. Problemet er opstået, fordi der ikke er taget politisk ansvar, og landbruget heller ikke har taget ansvar. Regningen ender hos borgerne, hvilket er et stort svigt.
Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, understreger, at det er en samfundsopgave at sikre rent drikkevand.
– Rent drikkevand er lige så vigtigt som sundhedsvæsenet, folkeskolerne eller kystsikring, så det bør ikke være noget, den enkelte skal betale for. Det bør være statens ansvar, og udgiften bør indgå i finansloven.
