Asiatiske nationer er i en intens konkurrence om at sikre sig gas, olie og gødning for at opretholde deres økonomier.
Oliepriserne stiger globalt, og i Manila, Filippinerne, justerer tankstationer priserne på benzin, som er steget igen. Tankskibet ‘Clean Mistral’, registreret i Malta, var oprindeligt på vej fra USA til Europa, men ændrede kurs mod Asien den 4. marts.
Dette er blot ét af mange tankskibe, der er blevet omdirigeret til Asien efter, at USA og Israel indledte bombardementer i Iran.
Asiatiske lande er blandt de store tabere i denne konflikt og står over for en kritisk mangel på gas. Mellemøsten har traditionelt været deres primære kilde til energi, men lukningen af Hormuzstrædet på grund af iranske trusler har gjort situationen endnu mere alvorlig.
Regeringerne omkring Det Indiske Ocean advarer deres befolkninger om den kritiske energisituation.
De stigende priser skaber lange køer ved tankstationer i Sydkorea, hvor kunderne søger efter de billigste priser.
I Pakistan er skoler og universiteter blevet lukket, statslige ansatte arbejder hjemmefra, og markeder skal lukke klokken 20:00. Premierminister Shehbaz Sharif har advaret om, at den igangværende krig “vil få dybe konsekvenser for den pakistanske økonomi.” Han har indført politikker, der halverer energikvoterne for statslige enheder, og 60 procent af statens biler skal forblive i garagerne i de kommende to måneder.
I Thailand opfordres kontoransatte til at bære kortærmede skjorter for at reducere airconditionens belastning, mens premierministeren i Bangladesh har rykket afslutningsfesten for ramadanen frem og slukket nogle lys på sit kontor. Hver nation forsøger at tilpasse sig.
Energikrisen påvirker også mere velstående økonomier i Nordasien. Sydkorea har øget kulforbruget, Kina har stoppet eksporten af benzin og diesel, og Japan overvejer at trække på sine oliereserver.
For asiatiske lande handler det ikke kun om olie; de er også afhængige af gas og gødning fra Mellemøsten. Gødning, der kræver gas til produktionen, importeres fra Qatar, mens gas er afgørende for mange økonomier i regionen.
En type gas bruges til at forsyne samfundet med elektricitet, hvilket holder fabrikker, gadelys og aircondition kørende.
En anden type gas, der ofte sælges på flaske, er essentiel for madlavning i samfund, hvor størstedelen af maden tilberedes over høj varme.
Restauranter og gadekøkkener i Indien lukker i stort antal, ifølge indiske medier. En kustode fra et tempel i Varanasi fortalte, at de for første gang har været nødt til at lukke templets køkken, som normalt serverer mad til 25.000 mennesker på dage med gas.
Olie er også nødvendig for at holde transporten i gang. Mange lande omkring den bengalske bugt får over halvdelen af deres olie gennem Hormuzstrædet. Flere steder er begyndt at rationere brændstof for at undgå at løbe tør, men dette er ikke en bæredygtig løsning på lang sigt.
Et håndskrevet skilt ved en tankstation i Laos lyder: “Ingen diesel eller benzin”. Den økonomiske pres på statslige budgetter er betydeligt. Mens diskussionen i Danmark handler om afgiftslettelser på brændstof, er situationen anderledes i Asien, hvor brændstof ofte allerede er subsidieret af regeringen. I Indien yder staten tilskud til energiforbrug, og bønder får støtte til køb af gødning. I andre lande er det typisk statsejede energiselskaber, der tilbyder billig brændstof til borgerne.
En energikrise med stigende priser vil ramme de fattigere regeringer i regionen hårdt, da de ikke har samme økonomiske styrke som europæiske og nordasiatiske lande.
Asiatiske lande kan ikke blot rationere olie for at løse energimanglen, så de er i en budkrig med europæerne, der også har rettet blikket mod Qatar efter den russiske invasion af Ukraine.
Ifølge rapporter er Indien også i gang med at købe russisk olie, der er på vej mod Kina, efter at have fået en undtagelse fra USA til at handle med sanktioneret russisk olie.
Skibet ‘Clean Mistral’ har rundet Kap Det Gode Håb, men har endnu ikke offentliggjort sin endelige destination i Asien. Der rapporteres løbende om andre tankskibe, der foretager lignende kursændringer.