Centralbankernes bank, også kendt som Bank of International Settlement (BIS), er en international finansiel institution ejet af 60 centralbanker, herunder Danmarks Nationalbank. Dens primære opgave er at fremme internationalt samarbejde.
BIS holder møde hver anden måned, og i denne uge talte Augustín Carstens om centralbankernes syn på kryptovalutaer.
Og det var ikke en positiv vurdering.
Kryptovaluta
Kryptovalutaer er digitale alternativer til traditionelle penge, men de er ikke reguleret af regeringer eller centralbanker. Bitcoin var den første kryptovaluta og er kendt for sine store prisudsving, hvilket rejser spørgsmål om, hvorvidt de virkelig kan fungere som penge eller blot er spekulative investeringer.
– Ny teknologi er ikke nødvendigvis lig med bedre teknologi eller økonomi. Det er tydeligt med bitcoin: det er blevet en kombination af en boble, et pyramidespil og en miljøkatastrofe, sagde BIS-direktøren.
Carstens henviser til de svingende priser, der gør kryptovalutaer, især bitcoin, til et dårligt betalingsmiddel og en usikker værdiopbevaring. Han beskriver fascinationen af kryptovalutaer som en ”spekulativ mani”.
Desuden påpeger han, at det enorme el-forbrug, der kræves for at opretholde kryptovalutaer, er problematisk. Han sammenligner det daglige el-forbrug af bitcoin med millionbyen Singapore.
En sikker havn for kriminelle
Ifølge Carstens er kryptovalutaer i høj grad forbundet med risikofyldt spekulation, og de eneste, der virkelig drager fordel af dem, er kriminelle, herunder skattesvindlere.
– Bitcoin og lignende valutaer virker mere tiltrækkende for dem, der ønsker at handle i den sorte økonomi, end for almindelige transaktioner, sagde han.
Det er kun dem, der har brug for at undgå skat eller hvidvaske penge, der vil tage de store risici forbundet med kryptovalutaer.
Kryptovaluta – nyt, men alligevel gammelt
Carstens understreger også centralbankernes betydning for at sikre stabile valutaer. Han bemærker, at mange af ideerne bag kryptovalutaer ikke er nye, da der gennem historien har været mange uregulerede valutaer, der til sidst forsvandt eller blev omdannet til centralbank-kontrollerede valutaer.
Han konkluderer, at en laissez-faire tilgang ikke er en god løsning for bankvæsenet, og at det bedste pengesystem er baseret på centralbanker med streng regulering.
Klar til at slå til
Carstens mener, at centralbankerne skal være klar til at gribe ind over for kryptovalutaer for at forhindre, at de underminerer tilliden til traditionelle valutaer som kronen og dollaren.
Han fremhæver, at en succesfuld valuta kræver tillid og støtte fra troværdige institutioner som centralbanker.
Centralbankerne har derfor et ansvar for at intervenere, når det er nødvendigt, og samtidig omfavne digitalisering og blockchain-teknologi, som flere centralbanker allerede er i gang med.
Mere sikkerhed med blockchain
Danmarks Nationalbank ser også potentialet i blockchain-teknologi, især i forhold til cybersikkerhed. Vicedirektør Karsten Biltoft nævnte, at de undersøger, hvordan teknologien kan anvendes til at håndtere cyberrisici.
Nationalbanken har indgået et samarbejde med Den Europæiske Centralbank om cybersikkerhed for at finde sikre og anonyme metoder til dataindsamling på blockchain.
