På aktiebørsen i New York ringer en stor, rund messingklokke to gange om dagen. Første gang klokken 09.30 lokal tid for at markere, at børsen åbner, og aktier kan handles. Anden gang klokken 16 signalerer, at al handel lukker.
Når klokken ringer imellem disse tidspunkter, er det lyden af panik. Mandag lød klokken med panik, og det har den gjort flere gange den seneste uge.
Historiske pauser
Når aktieklokken ringer med panik, skyldes det, at der er sket for store fald på aktiemarkedet på kort tid. Den første grænse går ved et fald på syv procent, hvorefter al handel sættes på pause i et kvarter. Officielt er det for at give investorerne tid til at overveje deres beslutninger, men reelt handler det om at forsinke et brandudsalg og dæmpe panikken. Dette er sket flere gange de seneste otte dage, men ellers ikke siden december 2008 under finanskrisen.
Aktieindekset S&P 500
Hvis det store amerikanske aktieindeks S&P 500 falder yderligere, så tabet når 13 procent, vil al handel blive sat på pause igen. Det er endnu ikke sket, men mandag var denne nødbremse tæt på at blive aktiveret. S&P 500-indekset faldt med næsten 12 procent, og sådanne fald er kun sket to gange tidligere i historien, senest i 1987.
Men ikke alt er skidt: I fredags steg S&P 500-indekset med over ni procent, og tirsdag hoppede det op med seks procent. Sådanne stigninger er næsten lige så usædvanlige som fald af samme størrelse.
Andreas Østerheden, investeringsstrateg hos Nordea, beskriver situationen som “nogle ekstreme udsving” og “nogle turbulente dage”.
Som en trailer ude af kontrol
I Danmark har vi set lignende, om end ikke helt så ekstreme, udsving på det danske eliteindeks C25, der dækker de vigtigste aktier på fondsbørsen i København. Men hvordan kan udsvingene være så store?
Situationen kan sammenlignes med en bil og en trailer, der slingrer i vinden. Først er udsvingene små, men de bliver gradvist større, og hvis ikke bilen rettes op, risikerer man at ende i rabatten. I finansverden kaldes det “volatilitet”, men det handler reelt om, hvor meget traileren svinger fra den ene til den anden side. Normalt er udsving på to, tre eller fire procent betydelige, men siden slutningen af februar har udsving på mere end tre procent været mere reglen end undtagelsen for S&P 500-indekset.
Usikkerheden overskygger
Ifølge Andreas Østerheden er der flere årsager til de store udsving på aktiemarkederne i øjeblikket, og de hænger sammen med frygten for, hvordan coronapandemien udvikler sig. “Som investor spørger man sig selv: Hvor hurtigt spreder virussen sig? Hvilke tiltag kommer fra verdens regeringer? Virker tiltagene? Hvordan reagerer husholdninger og virksomheder? Men det er spørgsmål, der er næsten umulige at besvare, og det skaber en stor grad af usikkerhed,” fortæller han.
Han mener, at usikkerheden får mange til at sælge deres aktier af frygt for yderligere fald, mens få ønsker at købe på grund af den samme usikkerhed, hvilket driver udsvingene opad. Desuden følger mange investorer, hvad Østerheden kalder en “automatisk strategi”, hvor programmer køber eller sælger aktier baseret på kursudviklingen, eller hvor investorer trækker sig tilbage på grund af de store udsving, hvilket forstærker situationen.
Enorme fald
Hvor det hele ender, er fortsat usikkert. Tirsdag svingede det danske C25-indeks med cirka fem procent inden for halvanden time, mens udsvingene på det tyske Dax-indeks var endnu større.
For aktionærer, der har investeret deres opsparing i aktier, er konsekvenserne klare. Mange danskere har også dele af deres pensionsopsparing bundet op på aktier, hvilket betyder, at mange har store summer på spil, når aktiemarkederne svinger.
De største aktieindekser er faldet med 25-30 procent på kort tid, og sådanne fald er kun sket et par gange i det seneste halve århundrede. Tidligere har finansielle bobler ført til betydelige økonomiske nedture.
Men denne gang er situationen anderledes, spår Østerheden. Han mener, at faldet skal ses som et udtryk for, at en global nedtur nu er indregnet i aktiepriserne. “Spørgsmålet er, hvad der sker på den anden side: Hvor hurtigt kommer verdensøkonomien på fode igen? Desto hurtigere det sker, desto hurtigere vil aktiemarkederne komme op på det niveau, vi så før,” afslutter Østerheden.
