Formanden for Dansk Atletik udtrykker bekymring over udviklingen.
Simon Hansen, en dansk OL-sprinter, føler sig “smidt ud”, efter beslutningen om at ombygge Ceres Park i Aarhus. Når kommunerne planlægger fremtiden, prioriteres store fodboldstadioner, mens atletikken ofte bliver overset.
Flere danske klubber og atleter har oplevet, at stadioner, der tidligere har været delt mellem fodbold og atletik, nu rives ned for at give plads til nye fodboldstadioner med kommunal støtte, uden at der tages hensyn til atletikken.
“Det er som at blive smidt ud af sit eget hjem,” fortæller Simon Hansen.
Lars Werge, formand for Dansk Atletik, bemærker, at denne udvikling skaber problemer for atletikklubberne, der i mange år har delt faciliteter med fodboldklubberne. Nu står de pludselig i en situation, hvor de må opgive det, de har været vant til.
“Det har været vanskeligt at overbevise de ansvarlige myndigheder om, at der også skal være plads til atletik fremover,” siger han.
Ombygningen af fodbold- og atletikstadionet i Aarhus har medført, at atletikbanerne er blevet fjernet, mens der er planer om at bygge et nyt atletikstadion.
I Hvidovre, Aarhus, Kolding og Hillerød er der også blevet lagt planer for ombygning af delte stadioner, hvilket kan føre til, at atletikudøvere mister deres vante træningsmiljø, mens nye fodboldstadioner opføres.
Selvom der er planer om nye atletikstadioner i de tre førstnævnte byer, er der endnu ikke fastlagt, hvor atletikken skal placeres i Hillerød, hvilket skaber bekymring i den lokale atletikklub.
Simon Hansen, der repræsenterer Aarhus 1900, trænede indtil for nylig på Ceres Park, men han er nu frustreret over de igangværende byggerier.
“Det er som at blive smidt ud af sit eget hjem. Det gamle stadion var måske ikke helt moderne, men som atletikstadion var det fremragende med et fantastisk miljø,” siger han.
Hans Natorp, formand for Danmarks Idrætsforbund, ser positivt på kommunal støtte til sportsfaciliteter, men understreger vigtigheden af at inkludere alle sportsgrene.
“Det er ikke kun én idræt eller forening, der skal tilgodeses, især ikke når flere idrætter deler faciliteter. Vi er opmærksomme på, at nogle idrætter bliver efterladt, og det er bekymrende,” siger han.
Natorp mener, at det er vigtigt for foreninger og forbund at indgå i dialog med kommunerne, før stadionbyggerier påbegyndes, da det kan være lige så skadelig at stå uden faciliteter midlertidigt som at miste dem helt.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt understreger, at kommunerne har ansvar for at sikre faciliteter til alle sportsgrene, herunder både fodbold og atletik.
I Kolding blev nye atletikfaciliteter indviet i 2021, og det forventes, at det nye atletikstadion i Aarhus vil stå klar i 2027. Simon Hansen ser frem til det nye stadion og håber, at det vil give atletikken den plads, den fortjener.
“Der har været plads til atletikken, men man har følt sig marginaliseret. Nu er jeg glad for, at der kommer styr på det, så vi får et fantastisk atletikstadion,” siger han.
Lars Werge er også tilfreds med, at flere kommuner finder plads til atletikken, selvom atletikforbundet har langt færre medlemmer end fodbolden. Han mener, at investeringer i atletikstadioner er penge godt givet ud, da både klubber og skoler i lokalområdet vil kunne drage fordel af dem.
