Krigen i Mellemøsten har indflydelse på benzinpriserne og er blevet en vigtig faktor i den danske valgkamp.
Statsminister Mette Frederiksen (S) står over for stigende oliepriser, som nu fylder mere i valgkampen. Truslen fra missiler og droner, der påvirker skibstrafikken i Hormuz-strædet, har også indflydelse på den politiske debat.
Oliepriserne er steget markant, og flere borgerlige partier presser på for at sænke afgifterne på benzin og diesel.
Energiminister Lars Aagaard (M) opfordrer danskerne til at lade bilen stå.
Det er essentielt at forstå, hvordan krigen og dens økonomiske konsekvenser kan ramme danske forbrugere.
Da USA og Israel angreb Iran, kunne man hurtigt mærke konsekvenserne på tankstationerne, da skibstrafikken i Hormuz-strædet blev påvirket.
Priserne på benzin og diesel, som er raffinerede produkter af råolie, følger nøje olieprisen. Truslen fra iranske angreb har effektivt lukket transportvejen for en femtedel af verdens olieproduktion.
Som følge heraf stiger priserne både på verdensmarkedet og herhjemme.
I dag er prisen på en liter diesel steget fra 14,5 kroner til omkring 17,3 kroner, mens prisen på en blyfri liter benzin er steget fra 14,9 kroner til cirka 16 kroner.
Flyselskabet SAS har også indført et tillæg på billetpriserne grundet de høje brændstofpriser.
Desuden er priserne på naturgas steget, hvilket påvirker omkring 250.000 danske husstande, der bruger det til opvarmning. Dette skyldes, at Qatar, som Danmark importerer gas fra, stoppede produktionen, da to gasanlæg blev ramt af missiler.
Omkring en femtedel af verdens energiforsyning transporteres gennem Hormuz-strædet, hvilket især omfatter råolie og naturgas fra Mellemøsten til verdensmarkedet. Dette medfører stigende priser, da der er mindre olie tilgængelig.
På længere sigt kan de stigende energipriser føre til højere fødevarepriser, forklarer økonomikorrespondent Casper Schrøder. Han påpeger, at når energipriserne stiger, påvirker det alle priser, da energi er nødvendig for produktion og transport.
Hvis krigen fortsætter, kan det medføre højere madpriser, øget inflation og krav om lønstigninger, samt potentielt højere renter på boliglån.
Den Europæiske Centralbank kan vælge at hæve renten for at dæmpe prisstigningerne, hvilket også kan påvirke realkreditlån i Danmark.
Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker hos Global Risk Management, advarer om, at vi kan stå over for en mangel på diesel og flybrændstof, hvis situationen fortsætter i flere måneder.
Valgforsker Kasper Møller Hansen bemærker, at krige normalt ikke påvirker danske valg, men denne konflikt rammer danskerne direkte økonomisk. Flere partier kræver nu sænkede afgifter på brændstof.
Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, kalder dette for populisme, men Møller Hansen påpeger, at stigende priser på benzin og fødevarer kan blive en problematisk dagsorden for Mette Frederiksen.
Debatten om benzinpriserne er konkret og håndgribelig, især for vælgere i provinsen, som ofte har været afgørende ved tidligere valg.
Christine Cordsen, politisk korrespondent, påpeger, at det er svært at forudsige, hvordan vælgerne vil reagere, men de, der mærker de direkte konsekvenser af højere priser, vil sandsynligvis være mere påvirkede.
Krigen kan også få vælgere til at føle, at det er bedst at fortsætte med en erfaren statsminister i en usikker verden.
Jo længere konflikten varer, jo større konsekvenser vil det have for dansk økonomi, ifølge Tine Choi Danielsen fra PFA, som investerer mange danskeres pensioner. Usikkerheden omkring krigens varighed skaber store udsving på markederne.
