Ingen af de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne, har taget initiativ til at afskaffe store bededag. Men hvordan kom idéen så på bordet under regeringsforhandlingerne?
Spørgsmålet har været en kilde til forvirring for SVM-regeringen i over tre år, og det har fået fornyet opmærksomhed i valgkampens afslutning, især efter kommentarer fra Venstres formand, Troels Lund Poulsen, der afviste, at det var Venstres forslag.
Også Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen har nægtet at være ophavsmænd til idéen. Men hvem bragte den så frem under forhandlingerne i slutningen af 2022?
Afskaffelsen af store bededag har vist sig at være en af regeringens mest upopulære beslutninger, og nu vil ingen tage ansvar for idéen.
I dagens udgave af Magtens Morgenbrief dykker vi ned i sagen og ser nærmere på, hvad der skete i Finansministeriet og hører fra Bjarne Corydon, generaldirektør i DR.
Alle tre partier har nu afvist, at idéen om at sløjfe helligdagen kom fra dem. Mette Frederiksen har i en udsendelse sagt, at ingen af dem har fostret idéen.
– Ingen af os har oprindeligt haft denne idé, sagde hun.
Men idéen kan ikke være opstået ud af det blå. Nogen måtte have bragt den op under forhandlingerne på Marienborg i 2022, som førte til et regeringsgrundlag, der nævner, at en helligdag vil blive afskaffet for at finansiere øgede udgifter til forsvaret.
Selvom mange måske mener, at det er ligegyldigt, hvem der kom med idéen, så har netop denne beslutning fået danskerne til at vende ryggen til SVM-regeringen. Den blev påtvunget fagbevægelsen, og nu er flere partier på begge sider af det politiske spektrum klar til at genindføre helligdagen, hvis de får magten efter valget.
Det er ikke første gang, at helligdage har været emne i politiske forhandlinger. Tilbage i 2012 forsøgte en tidligere regering at få danskerne til at arbejde mere ved at inddrage en eller flere forårsfridage. Den gang var danskerne stærkt imod forslaget, og det blev aldrig til noget.
Bjarne Corydon, der dengang var finansminister, har tidligere afvist, at det var hans idé at afskaffe en helligdag. Men han har også nævnt, at reformforslag ofte ender i skuffer, hvor de kan blive glemt, indtil de pludselig bliver relevante igen.
Vi spurgte Corydon, om det kunne være muligt, at idéen om at afskaffe en helligdag kunne have ligget i Finansministeriet siden 2012.
– Vi lever i et demokrati, og det er ikke regnedrenge i Finansministeriet, der bestemmer, hvad vi beslutter, men man kiggede da tilbage i min tid på forskellige måder at øge arbejdstiden på, sagde han.
Det er muligt, at forslaget kan have været en del af en liste fra Finansministeriet, men det ændrer ikke på, at det er politikerne, der har truffet beslutningen, og de bør stå ved den.
Thomas Juul-Dam, der var rådgiver for statsministeren i 2012, og Jacob Bruun, tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, kender begge til de politiske implikationer af denne sag. Juul-Dam kalder det komisk, at ingen vil tage ansvar, mens Bruun mener, at det gør ondt på Socialdemokratiet, at diskussionen peger i deres retning.
Det bliver interessant at se, om mysteriet bliver opklaret i valgkampens slutspurt, hvor der kun er seks dage tilbage.
