Der er behov for en ny diskussion om, hvordan rigsfællesskabets parlamenter kan samarbejde fremover, ifølge en ekspert.
Naaja Nathanielsen, der stiller op til Folketinget for partiet Inuit Ataqatigiit, mener, at der er behov for at revurdere de grønlandske folketingsmandater. Siden 1953 har Grønland haft to repræsentanter i Folketinget.
Men fremtiden kan se anderledes ud. Nathanielsen, som er minister for erhverv, råstoffer, energi, justits og ligestilling i den grønlandske regering, ønsker at tage debatten om mandaterne. “Jeg er ikke sikker på, at vi skal fortsætte med at sende mandater til det danske Folketing. Det er en debat, jeg gerne vil tage,” fortæller hun i en video.
Partiet Naleraq har i flere år været fortaler for at revurdere folketingsmandaterne.
Rasmus Leander Nielsen, lektor og leder af Nasiffik – center for udenrigs- og sikkerhedspolitik ved Ilisimatusarfik, påpeger, at valgkampen giver en god anledning til at overveje, hvad rigsfællesskabet kan være.
Han bemærker, at der er en “bred konsensus” blandt partierne i Grønland om at gentænke status quo i rigsfællesskabet.
Nathanielsen forestiller sig, at Grønland kan samarbejde med Danmark og Færøerne på et mere direkte niveau, både parlamentarisk og regeringsmæssigt.
“Jeg kunne godt se for mig, at vi etablerede en form for Kongerigeråd for parlamentarikere, ligesom Vestnordisk Råd eller Nordisk Råd, hvor vi kan mødes og diskutere emner af fælles interesse,” siger hun.
Vestnordisk Råd er en mellemparlamentarisk organisation, der repræsenterer Grønland, Færøerne og Island, og består af 18 medlemmer, seks fra hvert land.
Rådet ledes af et præsidium, der skifter formandskab hvert år mellem de tre lande.
Nathanielsen forklarer, at ideen er, at politikerne kan vende tilbage til deres egne parlamenter med forslag, der ikke er bindende.
“Det er en spændende tanke, men der er ikke en fuldt udformet handlingsplan endnu,” tilføjer Nielsen.
Han bemærker, at der er alternative modeller til Vestnordisk Råd og Nordisk Råd, som kunne være interessante at overveje, herunder EU’s tilgang til ministermøder.
Diskussionen om mandaterne er ikke kun aktuel i Grønland, men også på Færøerne. Færøske politikere som Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin har rejst spørgsmålet i debatindlæg, især efter at de nordatlantiske mandater spillede en central rolle i en mistillidsafstemning mod energiministeren.
Skaale kritiserede den magt, som han mente var illegitim, og foreslog, at der ikke bør vælges mandater til Folketinget fra Færøerne.
Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin var uenig og understregede, at det er en grundlovssikret ret at være repræsenteret i Folketinget. “Vores magt er legitim – det er indiskutabelt,” skrev hun.
Ifølge Heini Í Skorini, lektor ved Færøernes Universitet, er der to hovedargumenter for diskussionen om de færøske mandater. Det første handler om, at færøske politikere ikke ønsker at blande sig i dansk indenrigspolitik, da de kan blive en afgørende faktor i danske beslutninger.
Det andet argument vedrører færøsk indenrigspolitik, hvor det kan være problematisk, at en færøsk folketingsmedlem har adgang til fortrolig information, som kan påvirke beslutninger om forsvars- og sikkerhedspolitik.
Skorini mener, at beslutninger om udenrigs- og sikkerhedspolitik bør træffes på regeringsniveau og i de nationale parlamenter. Han ser dog ikke for sig, at der vil ske ændringer i mandaterne, medmindre der er enighed om en ny ordning mellem Danmark og Færøerne.
