Vi har talt med en ekspert om, hvor solidt Trumps grundlag er for at ændre USA’s handelspolitik.
Præsident Donald Trump underskrev den 31. juli en ordre, der indfører højere toldsatser for mange lande i et forsøg på at ændre den globale handel til fordel for amerikanske virksomheder. Ifølge Trump er reviderede toldsatser nødvendige for at genoprette en ‘fair handelsbalance’ for USA.
I nat offentliggjorde Det Hvide Hus en omfattende liste med justerede toldsatser for over 70 lande, herunder en 35 procents told på varer fra Canada.
Men ved nærmere eftersyn af dokumentet er det ikke den ‘fair handelsbalance’, der fremhæves som begrundelse.
I stedet henvises der til en trussel mod USA’s nationale sikkerhed og økonomi.
– Forhold, der afspejles i det årlige amerikanske handelsunderskud, udgør en usædvanlig og ekstraordinær trussel mod USA’s nationale sikkerhed og økonomi, der helt eller delvist er rodfæstet uden for USA. I forbindelse med denne trussel erklærer jeg national undtagelsestilstand, skriver præsident Trump i bekendtgørelsen.
Rasmus Grand Berthelsen, Senior Director hos Rasmussen Global og ekstern lektor på CBS, mener dog, at argumentet er svagt.
– Det er vanskeligt at påstå, at USA er i en krisetid netop nu baseret på handelsunderskuddet, da det har eksisteret i årevis. Det er et juridisk spørgsmål, forklarer han.
Det er vigtigt at bemærke, at alt altid er til forhandling, når det kommer til Trump. Berthelsen forklarer, at præsidenten anvender ‘The International Emergency Economic Powers Act’ til at pålægge toldsatser på 10-41 procent for de over 70 lande.
– Denne lovgivning giver præsidenten mulighed for at regulere import i krisetid, men den omfatter ikke told. Den er blevet brugt til at sanktionere specifikke individer i udlandet ved at indefryse deres aktiver, som vi gør med sanktioner i dag, siger han.
Det tvivlsomme grundlag har fået flere virksomheder og demokrater til at bringe sagen for retten.
Mens USA’s føderale handelsdomstol har taget deres parti, er sagen blevet anket, og Trumps toldsatser forbliver gældende, mens sagen fortsætter.
Sagen kan i sidste ende nå helt til USA’s Højesteret, hvis afgørelsen hos USA’s føderale appeldomstol også bliver anket. Selvom det kan tage måneder, før en afgørelse falder, skaber det usikkerhed for USA’s handelspartnere, fortæller Berthelsen.
– Det er svært at forudsige, hvad dommen vil blive. Hvis den dømmer det ude, kan lande som Schweiz og Myanmar, der ikke har indgået handelsaftaler, bruge det til at få omgjort tolden, siger han.
Både Schweiz og Myanmar er blevet ramt af meget høje toldsatser, men for lande som EU og Storbritannien, som har indgået aftaler, er det ikke sikkert, at det vil være en fordel.
Inden offentliggørelsen af listen havde flere lande, herunder EU, Storbritannien, Japan, Indonesien, Filippinerne, Sydkorea og Vietnam, indgået handels- eller rammeaftaler med USA.
Uanset udfaldet af retssagen er det klart for Berthelsen, at det ikke vil have betydning for Trump-administrationen at blive udfordret juridisk.
– De har formået at få toldsatserne til at gælde i praksis, og det har skabt aftaler med UK og EU, siger han og tilføjer:
– Uanset om dette bliver juridisk udfordret, har toldeventyret haft den ønskede effekt for den transatlantiske handel. Men over for lande som Indien og Sydafrika kan en juridisk udfordring få betydning. Kina forbliver et stort spørgsmålstegn, da der endnu ikke er indgået en aftale, og her kan det juridiske spor spille ind.
Allerede i april præsenterede præsident Trump det første udkast til de reviderede toldsatser ved et arrangement med titlen ‘Make America Wealthy Again’. Berthelsen understreger, at når det kommer til Trump, er det vigtigt at huske, at alt altid er til forhandling. Der er stadig mange forhandlinger i gang, og derfor kan den liste, der blev offentliggjort i nat, ikke betragtes som endelig.
– Udover usikkerheden om lovligheden tilføjer dette ekstra usikkerhed til verdenshandlen, da det stadig er under forhandling og derfor ikke er på plads, afslutter Berthelsen.
